I 1967 emigrerede Kurt Nielsen til Tasmanien. Her fortæller han første afsnit af sin livshistorie. Om tiden på Valdemars Slot, hvor han blev født i et af de porthuse, der nu står stor blæst omkring. Fordi slottets nye ejere vil nedlægge den offentlige vej over slotspladsen. Og senest søstrenes salg af 16 generationers arbejde. Kurts hukommelse er beundringsværdi. Selvom han ikke har talt dansk i 15 år, genfortæller han en masse detaljer fra livet dengang med herskab og tjenestefolk – sit venskab og skolegang med Niels Baron på Ida Holst Realskole.